Hej!
Jeg hedder Katrine. Jeg har selv siddet som den person, der har svært ved at forstå et bestemt fag eller en opgave, så jeg ved, hvilken følelse man sidder med. Derfor vil jeg som underviser særligt lægge vægt på de små succeser, så man hele tiden har en fornemmelse af fremgang.
Jeg vil skabe en tryg og sikker relation mellem eleven og jeg, og få eleven til at føle, at han eller hun altid kan komme til mig. Ingen spørgsmål er forkerte! Derudover vil jeg selvfølgelig lære min elev at kende og vise interesse for vedkommende som person og ikke kun som elev. Det er vigtigt for mig, at eleven føler sig tryg og godt tilpas.
Lidt om mig: Jeg er en glad og afslappet pige og hviler meget i mig selv. Jeg kan godt lide at dyrke sport, men jeg elsker også at tegne, male og være kreativ. Desuden kan jeg godt lide at se en god fodboldkamp eller en serie.