Hej
Mit navn er Sorina, jeg er en meget glad person :D Jeg bor i Ishøj med min mand og vores to børn, som jeg til daglig bruger meget af min tid sammen med. Derudover er jeg lærerstuderende på Københavns Professionshøjskole, hvor jeg har engelsk, religion og fransk som mine tre selvvalgte undervisningsfag. Inden sommerferien 2021 færdiggjorde jeg mit første fag, engelsk, og er på nuværende tidspunkt i gang med mine to andre fag.
Jeg lægger vægt på at skabe spændende og motiverende undervisning, der giver eleverne lyst til at deltage og giver mulighed for, at eleverne kan udvikle deres faglige og sociale kompetencer.
Jeg har gennem mine erfaringer på lærerstudiet og gennem min praktik fået øjnene op for, hvor stor en rolle IT spiller i nutidens undervisning. På lærerstudiet arbejder vi meget med multimodale studieprojekter. Disse har givet mig en viden om IT og netop gjort, at jeg føler mig tryg i at bruge elektroniske medier i undervisningen, og jeg kan undervise ved hjælp af Smartboard, iPad m.m. Desuden oplever jeg mange didaktiske muligheder og fordele ved brug af SkoleTube, Google osv. i alle fag.
Jeg er en venlig og åben person, der lægger enorm vægt på børns forskelligheder. Jeg er selv mor til to børn og ved uden tvivl, at ikke to børn er ens. Netop derfor vil jeg anvende tolerance og emner indenfor internationale kompetencer som to centrale områder i min undervisning til at skabe et trygt læringsmiljø.
Jeg ser frem til møde dig :D