Hejsa! Jeg hedder Kathrine, og jeg glæder mig til at være din nye underviser!
Jeg er et ærligt menneske, som af natur er positiv og glad. Jeg er pligtopfyldende og ansvarsbevidst, og det er betydningsfuldt for mig at gøre et godt stykke arbejde, uanset hvad jeg engagerer mig i.
Jeg vil gerne være lektiehjælper for at være med til at understøtte andres faglige udvikling. Jeg har selv været rigtig glad for min skolegang og ønsker at hjælpe andre elever og styrke deres selvtillid, så de ligeledes får en god skolegang.
Jeg er lige nu i gang med min bachelor i litteraturhistorie på Aarhus Universitet. I min fritid læser jeg en del og har altid gjort det, hvilket har affødt en interesse for at studere litteraturhistorie. Derudover bruger jeg min fritid med min familie, herunder mine fire yngre brødre og min hund, og mine veninder. Jeg er også glad for at se serier på Netflix eller dyrke yoga sammen med mine veninder.
Venlige hilsner
Kathrine