Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er gymnasielærer med knap 9 års undervisningerfaring, med speciale i fremmedsprogstilegnelse. Jeg er fagligt stærk og god til at møde eleven. Jeg er meget bevidst om at skabe trygge rammer og et godt læringsrum, med motivation og inspiration der vækker interessen for mere læring. Tematisk spænder jeg vidt og kan stort set hjælpe med dybdegående forståelse inden for de fleste litterære og kulturhistoriske temaer.
Spansk er mit andet andetsprog, hvilket betyder at jeg har lært det under ophold i Spanien og taler det derfor flydende. Derudover har jeg selvfølgelig en bred viden inden for spansk sprog, litteratur og kultur og kan, ud fra min erfaring, forklare grammatikken, så den giver mening.
Jeg glæder mig til at møde dig!