Hej og velkommen. Mit navn er Sidse, og jeg glæder mig til at dele min viden med dig.
Jeg har en humanistisk bachelor fra Roskilde Universitet, som har givet mig en bred faglighed inden for fagene kommunikation, dansk, filosofi, historie og kultur. Jeg kan derfor hjælpe dig med faget dansk i alt fra litteratur, medier til grammatik, men også med fagene historie, samfundsfag, engelsk og kristendomskundskab. En af mine største styrker er, at jeg er god til at formidle svært stof på en enkel måde.
Jeg kan tilbyde dig et trygt og udviklende læringsrum, og uanset hvor du er fagligt, så tager vi den fra dit udgangspunkt.
Jeg ser frem til at lære dig at kende.
Bedste hilsner,
Sidse