Jeg hedder Zaïna og går på bacheloren i fysik på Københavns Universitet. I min fritid har jeg gang i en masse kreative projekter, blandt andet maler jeg akryl, spiller keyboard og skriver noveller.
Matematik er én af mine yndlingsting, og det er også derfor jeg primært underviser i det. Jeg kan undervise i matematik C, B og A på gymnasieniveau. I min undervisning fokuserer jeg meget på at skabe succesoplevelser. Hellere tage små skridt og opnå en ordentlig forståelse and at skynde sig igennem uden egentlig at være med. Jeg giver masser af plads til fejl, for hvis man kunne det hele i forvejen, så har man jo ikke lært noget nyt.
Jeg har været lektiehjælper flere gange før, så jeg har en del erfaring. Jeg oplever, at mange gymnasieelever ser matematik som et rumvæsensprog, der er umuligt at lære. Det er helt forståeligt, for det kan være mega svært. Men det er også trist, for matematik behøver slet ikke være så utilgængeligt. Jeg har set hvordan elever er gået fra at hade matematik til at blive venner med den, og det synes jeg er meget givende. Det er især derfor jeg er lektiehjælper ved GoTutor. Jeg håber, at jeg hjælpe med knække koden :)