Hej! Jeg hedder Frederikke. Jeg er 21 år gammel, og i min hverdag læser jeg en samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC.
Personligt er jeg en meget positiv pige som altid har et smil på læben, og jeg gør altid mit bedste for at sørge for at de mennesker omkring mig har det godt. I min fritid elsker jeg at være sammen med min familie, kæreste og søde hund.
Jeg finder det meget givende at hjælpe andre, og derfor tror jeg at jeg trives godt i at hjælpe andre med lektier, således at vedkommende føler sig klædt bedst muligt på til det givne fag.
Som underviser er jeg tålmodig, lyttende og åben for at i samarbejde med min elev og familien, finde på kreative måder at tilpasse min undervisning på, så den er skræddersyet til lige netop min elevs behov. Dette synes jeg er vigtigt, da der er så stor forskel på hvordan man lærer bedst.
Jeg har arbejdet 1,5 år med børn, og det har givet mig pædagogisk erfaring og redskaber som jeg vil tage med i min undervisning. Udover det, ved jeg hvor vigtigt tillid og gensidig respekt er, og jeg vil gøre det bedste jeg kan for at opbygge dette mellem mig og min elev.
Hilsen Frederikke