Hej! Jeg hedder Cecilie, velkommen til min underviserprofil:)
Jeg er lektiehjælper, da jeg af natur nyder at hjælpe andre. Det giver mig blod på tanden at finde på alternative undervisningsmetoder og at se resultater hos mine elever. Jeg blev selv student fra STX i 2020, hvor jeg havde studieretningen Biologi A, Kemi b, Matematik A.
Jeg vil skabe god undervisning ved først og fremmest, at skabe en god relation mellem eleven og mig selv, og møde dem på deres niveau med forståelse, overskud og sjov. Jeg vil forsøge at finde alternative metoder, at undervise på, og jeg giver ikke op før min elev føler sig sikker i det stof, vi har arbejdet med.
Jeg er struktureret, rolig, tålmodig og ansvarsbevidst. Jeg har i løbet af mine sabbatår sejlet med skoleskibet DANMARK og arbejdet i en børnehave i ca 2 år, hvilket har givet mig erfaring med børn og deres måde at være og lære på.
Jeg har selv altid haft flair for de naturvidenskabelige og kreative fag, hvilket også er hvad jeg bruger min tid på til hverdag. Jeg venter nemlig svar på om jeg er kommet ind på uddannelsen farmaci eller molekylær biomedicin og jeg har altid gang i et eller flere kreative projekter i min fritid.