10 råd til den bedste studiestart

Af Ruben Samuel Sørensen 05-08-2017
10 råd til den bedste studiestart

Studiestart: Er du netop blevet optaget på dit drømmestudie og venter på at starte?

Hvis svaret er ‘ja!’, er du kommet til det rette sted! Vi har samlet 10 råd, der kan hjælpe dig med at få det bedste ud af din studiestart:

  1. Hold dig opdateret
  2. Deltag i sociale arrangementer
  3. Fortvivl ikke, selvom det kan være uoverskueligt
  4. Planlæg tiden, og lav en læseplan
  5. Brug tid på andet end studiet
  6. Tænk over målet med din uddannelse
  7. Spar penge – køb og sælg brugte bøger
  8. Lav et budget
  9. Benyt et socialt netværk
  10. Find din måde at studere på

1. Hold dig opdateret

Hvor afholdes næste kursus, hvad skal jeg læse og hvornår skal jeg til eksamen? Disse spørgsmål er ikke altid nemme at svare på. Undgå grimme overraskelser, og hold dig opdateret på dit studie.

Skab en god vane – tjek dit studies hjemmeside dagligt, og hold dig orienteret om eventuelle ændringer. Skriv dit skema ind i din personlige kalender, og få overblik over alle dine deadlines.

2. Deltag i sociale arrangementer

Hold dig ikke tilbage med at deltage i studiearrangementer, caféer, fester osv. under din studiestart. Undersøgelser peger på, at en vigtig faktor for at færdiggøre et studie er sociale relationer. Det er vigtigt, at du møder dine medstuderende og skaber et godt netværk i løbet af din studietid. Med lange forelæsninger og tunge bøger kan du af og til fristes til en pjækkedag. Når du har gode venner på studiet, er det nemmere at komme ud af døren.

3. Fortvivl ikke, selvom det kan være uoverskueligt 

Det er kaotisk at starte på et nyt studie! Udover et nyt miljø og de nye mennesker skal du vænne dig til en helt anden måde at studere på. Især på de videregående uddannelser er det helt normalt at føle sig bagefter med læsningen. Du skal lære at acceptere den konstante dårlige samvittighed ved tanken om, hvad du mangler at læse. Her må du huske på, at de fleste studerende har det på samme måde som dig. Gør dit bedste og sig til dig selv, at det hele nok skal gå.

4. Planlæg tiden og lav en læseplan

Gør dig selv en kæmpe tjeneste, og lav en læseplan. Fordelen er, at du ikke skal kigge på hvert enkelt fags lektionsplan hver gang. Lav et samlet overblik over hvor mange sider, du dagligt skal læse. Lige fra studiestart til studieårets afslutning. Hvis du ikke får læst siderne færdig, kan du notere dem, du mangler. Disse sider kan du læse løbende, når du får tid, inden du skal til eksamen.

5. Brug tid på andet end studiet

I de kommende år fylder studielivet det meste af dit liv! Pas på at studiet ikke kommer til at fylde hele dit liv. Et studiejob, fritidsinteresser, familie og venner uden for studiet er alt sammen med til at give et sundt afbræk fra studiet.

6. Tænk over målet med din uddannelse

Du har sikkert allerede gjort dig overvejelsen: ”hvad skal jeg være, når jeg bliver stor”. Dine fremtidsplaner ændrer sig nemt i takt med gennemgangen af de forskellige kurser. Ved studiestart kan du have én idé, men i sidste ende få en helt anden. Du kan få øjnene op for fag, som du aldrig havde troet, at du ville interessere dig for. Du skal træffe en række svære valg i løbet af din studietid, som kommer til at påvirke din fremtid. Det er derfor vigtigt, at du hele tiden tænker over, hvor du vil hen med uddannelsen.

Spørgsmål som du kan stille dig selv:

  • Hvilke forventninger har jeg til mine resultater, og stemmer dette overens med min arbejdsindsats?
  • Hvor vil jeg gerne arbejde, når jeg bliver færdig?
  • Hvilken overbygning vil jeg gerne ind på?

7. Spar penge – køb og sælg brugte bøger

Du kan spare tusindvis af kroner ved at købe brugte bøger. Besparelsen er typisk omkring 50%. Omvendt kan du tjene penge på at sælge dine bøger, når du har færdiggjort dit kursus. En ulempe kan være, at der hvert år kommer nye udgaver af dine studiebøger. Det er meget forskelligt, hvor meget der bliver ændret, men det er som regel til at leve med. Tjek gerne, om dine bøger er til salg ved studiestart.

Her kan du købe brugte studiebøger

8. Lav et budget

Du må leve med, at din indtægt som studerende bliver lav, men det gør dine udgifter desværre ikke. Selv om det lyder kedeligt, er det en super god idé at udforme et budget. Som studerende kommer der utallige sociale arrangementer, som de fleste sætter stor pris på at deltage i. Derfor er det vigtigt også at sætte penge af til fornøjelser.

Budgetposter du skal huske:

  • Studiebolig og andre faste udgifter
  • Bøger
  • Computer og software
  • Rustur
  • Eventuelt semester i udlandet
  • Fredagsbar og fester
  • Eventuel skiferie

9. Benyt de sociale medier

Når du skal kommunikere i studiegruppen eller stille et studierelevant spørgsmål, foregår det ofte via sociale netværk. Brug derfor de sociale netværk aktivt. Meld dig ind i de Facebook-grupper, som er relevante for dit studie. Sørg for at tjekke disse grupper jævnligt, så vigtig information ikke går forbi dit hoved.

Opdater din Linkedin-profil løbende. En stigende del af rekruttering foregår gennem sociale netværk. Du kan derfor optimere chancerne for et godt studiejob, hvis du sørger for at promovere dig gennem de sociale medier.

10. Find din måde at studere på

Får du mest ud af at skrive noter på computeren, eller foretrækker du at skrive dem i hånden? Ingen er ens, når det kommer til at studere. Find den måde, som passer bedst til dig.

Tænk over, hvor du foretrækker at læse. Mange har nemmest ved at koncentrere sig på en læsesal, mens andre har det bedst med at læse derhjemme. Prøv nogle forskellige studiemetoder, og vælg din favorit.

Sidst, men ikke mindst: Tillykke med det! De kommende år kan nemt gå hen og blive nogle af de bedste i dit liv.

Mød forfatteren:

Billede af

Ruben er direktør og medejer af GoTutor. Ruben har en baggrund som underviser / lektiehjælper på HHX og universitetsniveau og har arbejdet i mange år som analysedirektør i marketingbranchen. At Ruben er en del af GoTutor skyldes hans ønske om at gøre en forskel for elever og give dem skoleglæde.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Sådan får du en god studiestart
Sådan får du en god studiestart

Nu er det ved at være tid. Det er snart et nyt skoleår. Ligegyldigt om du starter du på STX, HF, ska...

Ruben Samuel Sørensen 16-08-2016
Hvad kan jeg blive? Om valg af uddannelse
Hvad kan jeg blive? Om valg af uddannelse

Skal du til at beslutte, hvilken videregående uddannelse, du skal tage? Finder du det svært og uover...

Ruben Samuel Sørensen 14-01-2020
Kom godt fra start i gymnasiet
Kom godt fra start i gymnasiet

Det kan godt føles nervepirrende at skulle starte i gymnasiet. Men vi kan måske hjælpe dig med at ko...

Caroline Dreyer 12-08-2020
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90