Børn og søvnbehov: Du kender dit barn bedst

Af Ruben Samuel Sørensen 11-04-2019
Børn og søvnbehov: Du kender dit barn bedst

Børn og deres søvnbehov kan være svære at gennemskue for forældrene. Derfor forsøger mange at holde sig til anbefalingerne. Men det også vigtigt, at du kigger på dit eget barn, før du prøver at få det til at følge en plan i en bog.

 

“Hvornår skal mit barn i seng?” Det er et evigt relevant spørgsmål for alle forældre, og du kan næsten være sikker på, at barnet ikke er enig med dig. Der er også mange forskere og psykologer, der har forsøgt at besvare dette spørgsmål. Forsøger du at slå “børn og søvnbehov” op på nettet, finder du sikkert en masse forskellige undersøgelser, som alle har hver deres bud.

Børn og søvn: De officielle anbefalinger

Den amerikanske undersøgelse ”The Journal of the National Sleep Foundation” siger, at de fleste børn mellem 6 og 13 år skal sove mellem 9 og 11 timer, mens at sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen mener, at de bør sove 10-11 timer. Der er altså en generel konsensus om et cirkatal, men alt efter, hvem du spørger, kan det alligevel variere. Du skal dog altid huske, at det kun er anbefalinger. Der kan sagtens være børn, der ikke får nok søvn, selvom de sover 11 timer. Eller der kan være børn, der får mindre end de 9 timers søvn, men er fint friske. Så selvfølgelig er det vigtigt, at dit barn sover nok. Men i sidste ende handler det om, at du skal lære dit barn at kende - også på den front.

Find familiens døgnrytme

Når du skal beslutte dit barns sengetider, er det ikke kun børn og deres søvnbehov, der spiller ind. Det skal også passe ind i familiens døgnrytme. Dit barn vil gerne bruge tid sammen med dig, så sørg for, at du også er oplagt til det, mens barnet er vågen. Hvis du er mest frisk om morgenen, så væk dit barn i god tid, inden I skal ud af huset. Så kan I sidde sammen og nyde morgenen. Og modsat hvis du ikke er et morgenmenneske: lad være med at vække dem tidligere, end det er nødvendigt for at få dem ud af døren i tide. Lad dem i stedet være oppe lidt længere, så I kan være sammen der.

Børn og søvnbehov: Lad dem teste deres træthed

Det er desuden også vigtigt at huske, at børn hele tiden udvikler sig. Det er ikke nemt at sige, præcis hvornår at de er klar til at være længere oppe, og i så fald hvor meget længere. Derfor er det en god ide at lade barnet prøve at blive senere oppe fra tid til anden. Test det fx i weekenden og ferierne, hvor det ikke betyder så meget, at børnene er trætte dagen efter. Det gør, at du kan se, om barnet begynder at kunne holde sig frisk længere. Desuden tillader det, at barnet selv får nogle oplevelser med at være længe oppe. På den måde lærer de også, at når man er for længe oppe, så bliver man træt.

Nyd vågentiden sammen

Du kan let finde mennesker, som vil fortælle dig en masse om børn og deres søvnbehov. Men i sidste ende kender du dit barn bedst. Lyt gerne til både eksperter og andre forældre, men husk at børn udvikler sig i forskelligt tempo. Sørg for, at dit barns døgnrytme passer med din egen. Det er vigtigt, at I udnytter den tid, I har sammen. Og vær ikke bange for at lade dit barn være længe oppe i weekenderne, da det kan styrke jeres forhold gennem hyggelige oplevelser.

Mød forfatteren:

Billede af

Ruben er direktør og medejer af GoTutor. Ruben har en baggrund som underviser / lektiehjælper på HHX og universitetsniveau og har arbejdet i mange år som analysedirektør i marketingbranchen. At Ruben er en del af GoTutor skyldes hans ønske om at gøre en forskel for elever og give dem skoleglæde.

Søger du privat lektiehjælp?

  • GoTutor er Danmarks bedst anmeldte

  • Mange års erfaring og en del af Egmont

  • Trænede og uddannede undervisere

  • Fast lav pris og fair vilkår


Eller kontakt os på: info@gotutor.dk

Du vil måske også synes om

Skilsmisse - En guide til, hvordan du imødekommer dit barns behov i skilsmissen
Skilsmisse - En guide til, hvordan du imødekommer dit barns behov i skilsmissen

Du står midt i en skilsmisse, og der er ingen tvivl om, at det ikke er let. Der er typisk tungtvejen...

Rebecca Rasmussen 06-09-2023
Separationsangst - hjælp dit barn med at få bugt med frygten
Separationsangst - hjælp dit barn med at få bugt med frygten

Læs her om separationsangst samt hvad du skal være opmærksom på, hvis du mistænker, at dit barn lide...

Laura Norén 22-08-2023
Sommerferie og skolefri: Slip din studiestress, og hold ferie!
Sommerferie og skolefri: Slip din studiestress, og hold ferie!

Sommeren har officielt ramt Danmark! Studenterne har kørt deres sejrsrunde, temperaturen har rundet...

Ruben Samuel Sørensen 20-07-2017
Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90