Ny uddannelse: udnyt denne nye, friske start, du får givet

Ny uddannelse: udnyt denne nye, friske start, du får givet

Uanset om du skal starte på gymnasiet, universitetet eller en helt anden ny uddannelse, så kan du bruge det som en ny start! Den nye start åbner for mange muligheder og valg, så det er bare at bruge dem.

Lige nu kommer du fra en anden uddannelse. På den uddannelse var der forventninger til dig fra alle. Dine venner, familie, lærere, skolen og samfundet har alle en forventning til, hvordan du bør leve, og hvad du bør gøre. Det kan være alt fra de karakterer, du har fået, til hvordan du opførte dig i klassen. Læg de forventninger bag dig. Du må ikke lade dem begrænse dig.

Brug en ny uddannelse som en ny start, hvor forventningerne ikke er afgørende for dine handlinger. Du skal sætte din egen standard. Sæt dine egne mål. Vælg din egen vej. Brug den nye start til at få styr på dine skoleting og på at gøre tingene ordentligt fra start af. Få et godt system til dine noter, brug kalender til at holde styr på dine opgaver osv.

Væk med gamle forventninger til en ny uddannelse

Det er nemt at lade forventninger følge med dig videre på den nye uddannelse. Jeg vil opfordre dig til at gøre det modsatte! Gør hvad DU har lyst til. Før var du måske klassens klovn, den stille pige eller den meget populære dreng, men med din nye start behøver du ikke være nogen af delene. Du vælger nemlig helt selv, hvordan du gerne vil fremstille dig selv, og hvordan du gerne vil være overfor andre. Hvis du gerne vil være en del af alt det sociale, så må du tage handlinger, som fører dig mod det: Mød op til festerne, snak med dine klassekammerater, deltag i sociale arrangementer, spis med de andre til frokost osv.

Man kan nemt få en fornemmelse af, at man bør tage en videregående uddannelse og få en masse gode karakterer hele vejen for at få et prestigefyldt job. De forventninger er der rigtig mange, som går rundt med og føler sig presset af. Så måske du bør overveje, om du virkelig har lyst til at gå på den uddannelse, som du går på nu? Er det virkelig din drøm? Virkelig det du vil?

Forhåbentligt er svaret ‘ja’! Det er bare vigtigt, at du ikke lader forventninger diktere din uddannelse. Så brug den friske start. Enten til refleksion eller til at definere din fremtid. Mulighederne er uendelige, så gør brug af det.

Del artiklen

Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90

Bliv ringet op i dag

Hør, hvad vi kan gøre for dit barn