Deltidsjob: Personlig assistent til GoKarakter

Er du klar til at bruge dine skarpe evner til at skabe struktur og koordinere på et højt niveau? Så tror vi på, at du vil være ideel som vores nye assistent til vores adm. direktør i GoKarakter.

Dine opgaver i firmaet

Som PA bliver du en central person for den adm. direktør, ledelsen og kontoret som helhed. Du får hurtigt et stort ansvar og mangeartede opgaver, og du er altid på forkant med planlægning, forberedelse og koordinering.

GoKarakter udbyder lektiehjælp til folkeskoleelever og studerende i både Danmark og Norge, her under navnet GoTutor.no. Du vil i stillingen referere direkte til den adm. direktør.

Hvem er du

  • Du er struktureret af person og kan lide rutiner og vaner
  • Du har stærke samarbejdsevner og er proaktivt i forhold til at se, hvornår den adm. direktør, ledelsen og andre har brug for din assistance
  • Du er grundig og formår at overholde deadlines
  • Du er stærk kommunikativt
  • Du kan jonglere mange opgaver i en til tider hektisk hverdag
  • Du har øje for de små, men vigtige detaljer og sikrer, at opgaverne bliver løst i høj kvalitet
  • Du har gåpåmod og kan lede og motivere dig selv

Vi tilbyder

Du får et alsidigt, spændende og krævende job tæt på topledelsen. Du bliver en del af et team, der arbejdet målrettet og meningsfuldt for at sætte punktum for dårlig trivsel i skolen. Teamet er velfungerende, og dine kolleger er både professionelle og engagerede. Vi tilbyder desuden favorable personalegoder, herunder GoKarakters Rabatklub som giver dig rabatter på flere hundrede butikker. Vi holder til lige i hjertet af Østerbro, tæt på Østerport st. og har et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø.

Ansøgning

Såfremt ovennævnte har din interesse, beder vi dig sende en kort og præcis ansøgning sammen med dit CV gennem nedenstående link. Der vil løbende blive udvalgt kandidater til samtale.

Deltidsstillingen er på 10-15 timer pr. uge.

Ansøg stillingen:

Ansøgningsfrist: 20/04/2019

Konkret vil du få ansvaret for følgende:

  • Din primære opgave er at assistere vores adm. direktør og ledelsen
  • Fungere som bindeled mellem den adm. direktørs interne og eksterne henvendelser, herunder besvare div. mails, håndtere udvalgte gæstehenvendelser
  • Kalenderstyring, justeringer og koordinering af møder med interne og eksterne nøglepersoner
  • Praktiske opgaver ift. planlægning og udførsel af møder
  • Fungere som bindeled og udføre ad hoc opgaver for GoKarakters direktør og ledelse
  • Mindre oprydningsopgaver

Om GoKarakter

Vi har et ønske om at hjælpe og motivere børn og unge til en god fremtid i det danske uddannelsessystem. Vores mission er at hjælpe vores elever til at blive bedre i skolen og give dem succesoplevelser, der på ny vil gøre det sjovt at studere. Derfor opfatter vi os selv som værende ikke kun undervisere, men også mentorer, der kan hjælpe eleverne videre gennem uddannelsessystemet.

Hos GoKarakter er vi drevet af et ønske om at hjælpe andre, hvor de har brug for det. Lysten til at tilegne sig viden kommer, når overblikket og forståelsen vender tilbage. Den største motivation for os er at se, hvordan vores viden hjælper eleverne godt videre.

Lær os bedre at kende

Medarbejderfordele og frynsegoder

Det skal være en fornøjelse at gå på arbejde, så vi har sørget for de bedste rammer
God frokost
Varme/kolde drikke
Arrangementer
Fredagshygge

Vil du være en del af holdet?

Vi søger løbende medarbejdere, der brænder for deres fag

Bliv ringet op i dag

Hør, hvad vi kan gøre for dit barn