Kandidat i filosofi og gymnasieunderviser i matematik, der hjælper med at få klarhed over opgaver og egen læring
Jeg er fra 1986 og kandidat i filosofi fra Københavns Universitet og har nu læst matematik i 2år. Til hverdag underviser jeg også i matematik på et Københavnsk gymnasie.
Efter en tid på Københavns Universitet tog jeg en overbygning på RUC, der bestod af filosofi og performance design. I min tid på universitetet har jeg primært beskæftiget mig med tænkere af lidt ældre dato, så jeg har fået en sans for vigtigheden af at kende de historiske forudsætninger for, hvad end man nu beskæftiger sig med. Dette gør sig ikke kun gældende for akademisk/teoretisk arbejde, men også i nogen grad for mere praktisk arbejde. Denne sans har nemlig også gavnet mig i mit arbejde ved siden af studierne, når jeg har koordineret frivilliges indsats på Nakkefestival og på Café Retro. Gennem dette arbejde har jeg lært, hvor vigtigt det er at få kendskab til, hvad der motiverer folk samt, at der kan være flere forskellige måder fremstille en sag på, så den bliver mere forståelig og tilgængelig.
Det vigtigste jeg har lært af at studere filosofi er, at man får svar som man spørger: Man må formulere sig klart, hvis man vil have klare svar og tænke klart. Derfor vil jeg hjælpe dem, jeg skal undervise, med selv at forsøge at formulere sig klart, så de på den måde stiller sig gode spørgsmål og gør deres problemstillinger og læring klar for dem selv og dem, der skal bedømme deres opgaver.