Glade undervisere
Underviser Jonas G. der studere Engelsk og tysk

Jonas G.

Engelsk og tysk Københavns Universitet - KU
Når jeg fortæller andre, at jeg er ved at uddanne mig til gymnasielærer, er deres reaktion mere eller mindre altid den samme: "Nå, spændende". At stile efter lærergerningen er givetvis ikke den mest fantasifulde plan, navnlig når man som søn af to lærere bare ser ud til bare at bære stafetten videre, men at blive lærer er ikke en let løsning, eller et udtryk for mangel på højere ambitioner. Jeg har villet undervise siden jeg begyndte i 1.g, og efter tjanser som folkeskolevikar og lektiehjælper, har jeg bare fået mere blod på tanden.

Jeg elsker at lære fra mig, og når man i et lidt-op-ad-bakke-fag som tysk skal kæmpe med en god portion skepsis fra eleverne, er tilfredsstillelsen ved at se dem få forståelse for artiklernes kasusbøjning bare endnu større. Jeg er ikke ubekendt med de udfordringer, som sprogfagene medfører, især når det kommer til grammatik, men jeg finder ofte, at min entusiasme omkring stoffet smitter. Desværre hører man ikke meget om hvordan det lærte stof videreformidles på uni, så jeg ser et lektiehjælperjob som det oplagte springbræt til at blive en bedre underviser.

Min ekspertise ligger i engelsk og tysk, hvor jeg mest gør mig i fagenes lingvistiske delområder, specielt grammatik, fonetik og leksis, men jeg har også fornuftige kompetencer i de fleste andre skolefag. Derudover er jeg 23, kommende kandidatstuderende i engelsk med tysk tilvalg, og stor fan af westcoast gangster rap.

What's the difference between try and triumph? A little umph!

Jonas G. er certificeret af GoKarakter til at undervise i:

Dansk Engelsk Engelsk (A) Engelsk (B) Engelsk (C) Historie Historie (B) Tysk Tysk (A) Tysk (B) Tysk (C)

Bliv kontaktet af en rådgiver:

Er du interesseret i at få undervisning fra Jonas G.? Modtag et uforpligtende opkald fra en af vores rådgiverer og hør mere:


Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90

Bliv ringet op i dag

Hør, hvad vi kan gøre for dit barn