Glade undervisere
Underviser Mekke B. der studere Pædagogstuderende

Mekke B.

Pædagogstuderende Københavns Professionshøjskole
Mit navn er Mekke, jeg er 26 år gammel, og jeg er igang med mit sidste semester på pædagoguddannelsen. Og jeg har store ambitioner om ikke blot at være en god pædagog, men en fantastisk pædagog! Jeg er meget passioneret omkring mit felt, og jeg brænder for det jeg laver (og for arbejdet med børn, og jeg vil vove at påstå at det kan mærkes i min indsats og mit arbejde).

Hvis jeg skal fortælle lidt om mig selv, så er jeg er lidt af et legebarn og en barnlig sjæl, sideløbende med at jeg har store ambitioner om at blive en brandgod pædagog. Jeg har let til smil og er ikke bange for at være lidt fjollet engang i mellem! Jeg har efterhånden ret bred erfaring fra både vuggestue, børnehave, ungdomsklub og frivilligt arbejde (Cirkus Summarum, lejr med URK, lejr for flygtninge med RK, Projekt Sej Sommer i Valby m.fl.). Mit frivillige arbejde står mit hjerte særligt nært – og jeg har hjertet med i det jeg gør. Det gør mig dedikeret, og det betyder at jeg kan mærke glæden helt ind i hjertet når noget går godt – uanset om det er for mig personligt eller for de mennesker/børn/unge jeg beskæftiger mig med. Og jeg tænker at det netop er på grund af dette, at jeg har fået så god kontakt med de mennesker/børn jeg har beskæftiget mig med, som jeg har.

Jeg har en relativt bred erfaring i arbejdet med børn med mange forskellige forudsætninger, og jeg har stor tålmodighed og vægter en rolig, forstående og lyttende tilgang højt. For mig er det alfa og omega at man møder ethvert barn med omsorg og forståelse, og forsøger at sætte sig ind i intentionen bag barnets handlinger, uanset hvilke forudsætninger barnet har. Jeg tror på, at alle børn fortjener – og har brug for – at blive mødt med forståelse, tålmodighed og omsorg, og jeg tør godt at love, at det kan mærkes i min tilgang.

Jeg nød selv at blive undervist i de fag der interesserer mig, og glæden ved at lære er en glæde, som jeg synes alle børn skal have lov til at kende til. Derfor har jeg valgt at blive underviser hos GoKarakter, hvor jeg rigtigt gerne vil hjælpe børn som føler sig udfordret af lektierne, så vi sammen kan forsøge at finde ind til glæden ved at lære - og finde den måde hvorpå lige netop det pågældende barn lærer bedst! Der er mange måder at lære på, og der skal være plads til dem alle sammen.

Jeg glæder mig til at møde dig!

Mekke B. er certificeret af GoKarakter til at undervise i:

Biologi Dansk Dansk (A) Dansk (B) Dansk (C) Engelsk Engelsk (A) Engelsk (B) Engelsk (C)

Bliv kontaktet af en rådgiver:

Er du interesseret i at få undervisning fra Mekke B.? Modtag et uforpligtende opkald fra en af vores rådgiverer og hør mere:


Lad os tale sammen

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål.
Ring til os på:

71 99 71 90

Bliv ringet op i dag

Hør, hvad vi kan gøre for dit barn