Hej, og velkommen til min underviserprofil.
Jeg er i øjeblikket i gang med mit andet sabbatår efter at have afsluttet min Tekniske Studentereksamen (HTX) i 2022. Jeg har brugt mine sabbatår som lærer- og pædagogvikar, samt haft et halvt år på højskole. Ved siden af arbejde og skole har jeg desuden været fodboldtræner i 1,5 år for et u14/u15 hold og holder generelt meget af at arbejde med unge mennesker.
I min fritid er jeg glad for kreative projekter og design. Jeg er glad for at sy, tegne, arbejde i træ og alt derimellem. Lidt atypiske hobbyer for en fodbolddreng, men det giver en spændende og alsidig cocktail ;-)
Jeg er i øjeblikket fast vikar i en specialklasse, og har derfor også erfaring med børn med autisme og ADHD.
Jeg er generelt meget rolig, nysgerrig og positivt anlagt. En indstilling jeg ofte oplever smitter. Gennem mit arbejde som vikar i både almen- og specialskole, men også som fodboldtræner, har jeg oplevet vigtigheden af at møde de unge mennesker i øjenhøjde. Det giver gode relationer, og gode relationer giver god undervisning :-)
Jeg glæder mig til at møde dig.