Jeg er en sød og imødekommende universitetstuderende, der er glad for sprog, fantasy, science-fiction og k-pop. Som lektiehjælper gør jeg meget ud af at få det faglige indhold ned på elevernes niveau samtidig med, at jeg viser dem, at de godt kan selv.
Med min bachelor i litteraturhistorie og sproglige linje på STX er jeg godt klædt på til at undervise i dansk, engelsk, historie og samfundsfag på alle niveauer.
Tidligere har jeg arbejdet som hjælpelærer i skak på folkeskolen, og jeg har også en stund været spejderleder. Derudover har jeg erfaring med formidling på museer og er derfor vant til at formidle fagligt indhold til folk i alle aldre.
Vigtigst af alt elsker jeg at hjælpe folk og at lære fra mig.